• Afkastet på globale aktier var i november usædvanlig højt – umiddelbart var der flere negative usikkerhedsmomenter der var akkumuleret op og ind i november. Stigende smitte med corona virus i USA og Europa har medført øgede restriktioner og nedlukninger, præsidentvalg i USA der tegnede til at blive tæt, udskydelse af en ny økonomisk coronapakke i USA til efter præsidentvalget. Den positive start på november kan til dels tilskrive en øget risikovillighed på aktier efter en negativ slutning på oktober måned. Men også udsigten til et skifte i Det Hvide Hus, hvor Joe Biden bliver præsident de kommende fire år. En reaktion der forplantede sig i aktiemarkedet, hvor aktier indenfor alternativ energi, medicare og industriaktier reagerede positivt med udsigt til et politisk skifte.
  • Data for udvikling af en corona vaccine i samarbejdet mellem Pfizer, BioNTech og Moderna kunne begge offentliggøre fase-3 data i november der påviste mere end 90 % effektivitet. Næste skridt er regulatoriske nødgodkendelser hos de amerikanske og europæiske sundhedsmyndigheder den 10. og 17. december. Nyheden omkring positive fase-3 data trak yderlige op i aktiemarkedet, og sektorer der har været hårdt ramt af frasalg hos investorerne oplever en markant købsinteresse. Det var aktier indenfor blandt andet fly, hotel, underholdning og retail.
  • Regnskab fra ROKU i november overraskede på omsætning, indtjening og fremgang i antal nye brugere. Senere på måneden annoncerede ROKU, at man forhandler med Warner Media om at bringe HBO Max ind på ROKUs media streaming platform. Regnskabet og et positive nyhedsflow bidrog til en månedlig stigning på 45%.
  • I november bidrog flere af vores største positioner til afkastet i afdelingen – og her kan nævnes AMS, STMicroelectronics, Infineon, Daimler og ROKU. Modsat så vi Novo Nordisk og DSV have det svært efter en god start på måneden.
close

tilmeld nyhedsbrev

få vores månedsrapporter i din indbakke