DSV Panalpina – den danske speditionsvirksomhed fik flere kursopjusteringer ved udgangen af måneden og kunne i et positivt marked notere selskabets højeste slutnotering på kurs 1.244,50 svarende til en kursstigning på 22% for det første kvartal i 2021. Et containerskib grundstødte i Suez-kanalen i marts og blokerede for skibstrafikken i begge retninger gennem Suez-kanalen i 6 dage, inden det lykkedes at bugsere det fri. Det betød en akkumulering af flere hundrede skibe, der i de kommende uger venter på passage og en normalisering af skibstrafikken der kan tage op til flere måneder. Specielt kapaciteten på de Europæiske havneterminaler kommer under pres i de kommende uger, da mange skibe vil ankomme på samme tid. For et andet dansk selskab, Maersk, har det betydet et stop for spot bookninger på kort sigt for at håndtere logistikken.

DSV Panalpina har med DSV Air Charter udvidet kapaciteten med 3 nye interkontinentale ruter mellem Luxembourg og Johannesburg/Sao Paulo, samt Chicago og Shanghai. Målet er mere fleksibilitet, samt at udvikle de logistiske muligheder ved at tilbyde dør-til-dør løsning.

Den gode start på 2021 bekræfter vores forventninger til DSV Panalpina og ser frem mod det kommende kvartalsregnskab den 27. april 2021.

Western Digital – et amerikansk selskab der producerer hardware og service indenfor digital teknologi samt Micron – et amerikansk selskab der producerer hukommelseschips og datalagring, er to selskaber der rygtes at være interesseret i at byde på det japanske selskab Kioxia, der har en markedsandel på knap 20% af NAND flash hukommelsesmarkedet. Kioxia går med planer om en børsnotering i indeværende år og en regulatorisk godkendelse virker også som en udfordring. Blandt andet fordi de regulatoriske myndigheder i Japan tidligere har modsat et frasalg hos Toshiba og dernæst at de kinesiske myndigheder skal komme med deres godkendelse – noget der ikke synes sandsynligt med tanke på de politiske spændinger mellem USA og Kina.

Western Digital lukkede oppe med knap 7% på rygterne og Micron oppe med knap 5%. Det skal med hertil at dagen før præsenterede Micron et stærkt regnskab for andet kvartal, hvor det slog forventningerne på indtjeningen og omsætningen.

Daimler – tysk auto producent der opererer indenfor 5 segmenter, Mercedes-Benz biler, Daimler lastbiler, Mercedes-Benz varebiler, Daimler busser og finansiel service. Daimler starter produktion op i Stuttgart-Hedelfingen med et nyt batteri til Mercdes-Benz-EQS med en rækkevidde på over 700 km på en opladning. Udvikling indenfor autobranchen går med en 100% EV i de kommende år hvor flere melder sig ind på en 100% omstilling til EV. Batteriernes performance er et af de vigtige konkurrenceparametre på EV markedet – hvor langt der kan køres på en opladning og hvor lang tid det tager at oplade batteriet. Mercedes-Benz EQS modellen forventes officielt præsenteret den 15. april 2021. Den 23. april er Daimler aktuel med regnskab for Q1. 

Volkswagen – tysk autoproducent der i 2020 er verdens næststørste producent målt på antal producerede enheder. Volkswagens ”Power Day” i marts gav mere information omkring ambitionerne for Volkswagens ambitioner med EV. Ikke overraskende er udviklingen af batterier et af de områder, hvor Volkswagen vil investere. Tilbage i 2020 kunne Tesla på deres ”Battery Day” informere om deres ambition om at reducere omkostningen på deres batterier med over 50% og vil være et konkurrenceparameter for de producenter af batterier der kan indfri den målsætning. Volkswagen forventer at skalere deres car software enhed så den om tre år vil tælle omkring 10.000 og være Europas næststørste software enhed efter tyske SAP. Mangel på chips til autoindustrien er højaktuel og Volkswagen vurderer, at de mistede 100.000 producerede biler i 2020 på grund af leveringer til autobranchen ikke kan følge med efterspørgslen. Ved indgangen af april meddelte Ford at man i to uger i april vil indstille produktionen på flere produktionsanlæg af netop samme grund.

American Water Works – et amerikansk selskab der leverer drikkevand og renser spillevand. AWW har foretaget 106 opkøb siden 2015, hvoraf de 62 er indenfor vandforsyning og de 44 er indenfor rensning af spildevand. Det har genereret 211.000 nye kunder til den samlede kundebase på 14 millioner. AWW guider på deres seneste regnskab med en indtjening per aktier med 7-10% årligt frem til 2025. Vi har i marts købt en mindre position til porteføljen.

Handler i marts måned: MTU Aero Engine, PayPal, TUI, Western Digital, Nasdaq 100, Teva, STMicroelectronics, ING Group, Infineon, Continental, Volkswagen, Sartorius, ALK, Faurecia, Logitech, Brookfield Renewable, Expedia, Daimler, American Water Works og Palantir.  

close

tilmeld nyhedsbrev

få vores månedsrapporter i din indbakke