Globale november 2022

Seneste Markedskommentar

De amerikanske inflationstal for oktober udkom i november og viste lavere inflationsrate for fjerde måned i træk i USA. Inflationsraten (CPI) er nu 7,7%, hvilket var lavere end forventet, og førte til kursstigninger i aktiemarked, som følge af forventningen om mindre rentestigninger fremover. I euro området faldt væksten i inflationen for første gang fra 10,6% i oktober til 10% i november. Inflationen i euroområdet er fortsat presset af kraftigt stigende energi omkostninger, som steg ca 35% siden november sidste år.

November måned bød november igen på flotte regnskaber for porteføljeselskaberne. Mens kurserne er faldet betydeligt i år, fortsætter selskabernes fremgang i omsætningen og driftsresultatet.  

Palantir – Selskabet leverede 22% vækst i omsætningen i Q3 (30% på sammenlignelig basis). Væksten er drevet af stærk vækst i USA for både offentlig sektor og privat sektor. Selskabet oplever valuta modvind på baggrund af styrkelsen af dollar kursen da cirka 50% af forretningen er uden for USA. Selskabet guider til langsigtet vækst på 35%, hvilket indikerer at omsætningsvæksten vil genaccelerere i løbet af 2023. Antallet af kunder steg 66% over sidste år og når de nyeste kunder begynder at øge forbruget på platformen vil omsætningsvæksten nærme sig væksten i antallet af kunder hvilket tegner positivt for den fremtidige udvikling.  

Royalty pharma – Royalty phama leverede stabil fremgang med 2% vækst i omsætningen og 26% vækst i cashflows. Selskabets udviklingsfase omfatter nu cirka 40 projekter i senstadie udvikling. Royalty Pharma opjusterer forventningerne til året og forventer nu justerede kontantindtægter vil være mellem $2.750 millioner og $2.800 millioner (~+29% til 32% år/år), inklusive betalingen på $458 millioner i oktober fra Pfizers opkøb af Biohaven. 

Brookfield Asset Management – Selskabet leverede et flot Q3 regnskab baseret på fortsatte inflows, stigende gebyrrelateret indtjening og stigende udlodninger fra investeringer. Gebyrrelateret indtjening var 531 millioner USD i kvartalet og 2,1 milliarder USD for LTM, hvilket repræsenterer stigninger på henholdsvis 18 % og 21 % sammenlignet med de tidligere perioder. Udlodninger fra investeringer var $696 millioner i kvartalet og $2,6 milliarder over LTM, hvilket repræsenterer stigninger på henholdsvis 23% og 20% ​​sammenlignet med de foregående perioder. Selskabet havde betydelige indstrømninger på $29 milliarder i løbet af kvartalet, med yderligere $4 milliarder rejst efter kvartalets afslutning. Den gebyrbærende kapital er på $407 milliarder, hvilket repræsenterer en stigning på $15 milliarder i løbet af kvartalet og $65 milliarder eller 19% i forhold til LTM.  

Berkshire Hathaway – leverede 20% vækst i driftsindtjeningen drevet af flot fremgang i energi og andre driftsforretninger. Forsikring bogførte et driftsunderskud på 962 millioner dollars i kvartalet, skadet af orkansæsonen i Atlanterhavet. Indtægter fra forsikringsinvesteringer steg dog til 1,41 milliarder USD fra 1,16 milliarder USD for et år siden, hjulpet af højere renter. 

Digital turbine – havde rekordhøj driftsmargin i Q3 på baggrund er effektiviseringer og omkostningssynergier, på trods et presset reklamemarked. Omsætningen faldt 7% drevet af tilbagegang i Content Media og fremgang i App Growth mens driftsindtjeningen steg 1%. Selskabet har fremgang i sine udviklingsaktiviteter inden for betalinger og “white label app stores”, som sammen med singletap vil drive væksten de kommende år .  

Astra Zeneca – Levede et flot regnskab hvor  den samlede omsætning steg 37 % til 33.144 mio. USD, hvor væksten kom fra alle sygdomsområder og fra tilføjelsen af ​​Alexion. Core EPS steg 52% til $5,28. AstraZeneca ser fortsat fordelene ved vedvarende investering i forskning & udvikling med 19 vigtige myndighedsgodkendelser siden sidste kvartalsrapport. Efter en stærk præstation år til dato, har selskabet øget Core EPS guidance for hele året 2022. Derudover har de seneste opmuntrende data for flere af pipeline-programmerne givet selskabet tillid til at fortsætte med yderligere sene kliniske forsøg, mens fokus fastholdes på at levere på vækstambitionerne.  

Vinci partners – leverede stabil fremgang i Q3 med 19% stigning i indtjeningen fra sidste år. Selskabet er gået ind i en stærk cyklus for kapitalrejsning på tværs af private markedsfonde for de næste 12-18 måneder, som repræsenterer op til R$10 milliarder i samlet mål, hvilket svarer til 16% organisk vækst, eksklusiv investeringsresultatet.  

Penn – Penn havde et flot kvartal 7,5% vækst i omsætningen, drevet af stærk vækst i “interactive”, som er består af online betting, data og nyheder. Nettoindtjeningen steg 43,1% i lokal valuta. Selskabet fortsætter dermed fremgangen fra tidligere kvartaler.

Gartner inc – Gartner havde endnu et stærkt kvartal med tocifret vækst i kontraktværdi, omsætning og justeret EPS.  gartner leverede omsætningsvækst på 15% i lokal valuta og 20% på sammenlignelig basis.  Selskabet hævede igen guidance og forbliver godt positioneret til at levere langsigtet, vedvarende, tocifret vækst 

Energy transfer – Driftsindtjening op 20% og cash flows op 20%.  ET løftede guidance for året for tredje gang, hvilket understreger det fundamentale momentum i forretningen. I september gennemførte selskabet opkøb af Woodford Express for $485 millioner. I august gennemførte tidligere annonceret salg af ET Canada for et kontant provenu på $302mm. Salget reducerede også Selskabets konsoliderede gæld med $850 mio. Selskabet har i årets første ni måneder indgået seks langsigtede LNG forsyningsaftaler for at levere 7,9 millioner tons LNG, til Japan og Europa.  

Rådgiver

Investeringskommité

Lars Fetterlein
Lars Fetterlein, Managing Founder
Peter Hildebrandt
Peter Hildebrandt, cand. scient. pol.

Faktaboks

Indre værdi primo 90,23
Indre værdi ultimo 92,68
Månedens afkast + 2,7%
ÅTD afkast – 20,5%
INIACG
ISIN: DK0060696656
Læs mere

Disclaimer: Denne månedsrapport skal ikke opfattes som et tilbud om at købe investeringsbeviser i Selskabet. Dokumentet udgør ikke investeringsrådgivning og skal udelukkende ses som information. Information indeholdt heri kan ikke garanteres at være korrekt, fuldstændigt eller opdateret og læses på eget ansvar. Advice Capital er på ingen måde ansvarlig for skader eller tab opstået ved brug af denne information. Tag ikke beslutninger uden at rådføre dig med en professionel investeringsrådgiver. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. 

Stamdata og omkostninger

Mål

Afdelingens mål er at skabe et attraktivt afkast til investorerne ved at investere i en diversificeret portefølje af aktier globalt.

Anbefaling

Afdelingen henvender sig til investorer, der ønsker en eksponering til attraktive selskaber på globale aktier markeder. Afdelingen er interessant for investorer, der har en investeringshorisont på minimum 5 år.

Faktaboks

ISIN DK0061813250
Udtrædelsesomkostninger 0,39%
Indtrædelsesomkostninger 0,39%
Løbende omkostninger 1,5%
Resultatbetinget honorar 0%
Hurdle Rate 0%
Afdeling Advice Capital Breakthrough Biotech
Investeringsforeningen Advice Capital, SE-nr: 43 37 21 22

Afdelingen administreres af Invest Administration A/S.

Denne afdeling er godkendt i Danmark og reguleres af Finanstilsynet.

ISIN-kode: DK0061813250, FT-nr: 11.211.003