Biotek oktober 2022

Seneste Markedskommentar

Vores første måned på børsen bød på meget volatilitet og afkastet sluttede på -1%. Særligt pharma regnskaberne i slutningen af oktober tegner et positivt billedet af det samlede markedet som fortsat er i vækst med mellem 5-10% selv med betydeligt modvind som følge af den stærke dollar.

Abbvie fortsætter med at overraske positivt med stærk vækst, som primært skyldes at Humira trods patentudløb viser overraskende vækst i USA, hvorimod man i Europa ser den første generiske konkurrence til Humira gøre pæne indhug i omsætningen. Abbvie øger deres dividende og vil fortsat ligge i fonden i fremover.

Bristol Myers Squibb (BMS) havde et godt kvartal, hvor selskabet voksede samlet 8% og 13% korrigeret for valuta. Revlimid som er løbet af patent trak i den sammenhæng ned i omsætningen da man mistede hele 28% på dette lægemiddel i kvartalet. Det er også baggrunden for at BMS bliver handlet til relativt beskedne multipler på omkring 9 gange deres indtjening. Vi fastholder positionen i fonden og overvejer at øge henover den næste periode.

Generelt set bekræfter pharma selskabernes omsætning vores grundlæggende investeringstese om at lægemiddelbranchen vil være en god defensiv investering, som vil vise vækst også gennem inflation og recessions scenarier.

Under ét er omsætningen i pharma solidt stigende, som følge af både pricing power og positiv demografisk udvikling.

Igennem november måned aflægger vores kommercielle biotek selskaber regnskaber for Q3, og per dags dato kan vi konstatere vækstrater på 40% – drevet af genåbningen af det amerikanske sundhedssystem og deraf følgende øget kontakt til læger og patienter – og dermed øget salgsaktivtiet.

Vi forventer at se en stigende opkøbsaktivitet i branchen baseret på pharmas stærke kontantbeholdning og bioteks historisk lave valuering.

Rådgiver

Peter Hildebrandt
Peter Hildebrandt, cand. scient. pol.

Faktaboks

Markedsværdi 57.536.000
Indre værdi 99,5
Year High 102,4
Year Low 99,5
Antal investeringsbeviser 572.410
Månedens afkast – 1%
ÅTD afkast – 1%
ADVICE CAPITAL BREAKTHROUGH BIOTECH
ISIN: DK0061813250
Læs mere

Allokering

Disclaimer: Denne månedsrapport skal ikke opfattes som et tilbud om at købe investeringsbeviser i Selskabet. Dokumentet udgør ikke investeringsrådgivning og skal udelukkende ses som information. Information indeholdt heri kan ikke garanteres at være korrekt, fuldstændigt eller opdateret og læses på eget ansvar. Advice Capital er på ingen måde ansvarlig for skader eller tab opstået ved brug af denne information. Tag ikke beslutninger uden at rådføre dig med en professionel investeringsrådgiver. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. 

Stamdata og omkostninger

Mål

Afdelingens mål er at skabe et attraktivt afkast til investorerne ved at investere i en diversificeret portefølje af aktier indenfor bioteknologi, medico og farmakologi.

Anbefaling

Afdelingen henvender sig til investorer, der ønsker en eksponering til aktier indenfor bioteknologi, medico og farmakologi gennem en aktiv udvælgelse af investeringsselskaber, primært på det amerikanske marked. Afdelingen er interessant for investorer, der har en investeringshorisont på minimum 5 år.

Faktaboks

ISIN DK0061813250
Udtrædelsesomkostninger 0,50%
Indtrædelsesomkostninger 0,50%
Løbende omkostninger 2,80%
Resultatbetinget honorar 20%
Hurdle Rate 5%
Afdeling Advice Capital Breakthrough Biotech
Investeringsforeningen Advice Capital, SE-nr: 43 37 21 22

Afdelingen administreres af Invest Administration A/S.

Denne afdeling er godkendt i Danmark og reguleres af Finanstilsynet.

ISIN-kode: DK0061813250, FT-nr: 11.211.003