• Den igangværende regnskabssæson for andet kvartal afspejler at selskaber indenfor rejse/fly- og forlystelsesindustrien har haft nogle svære måneder under den igangværende COVID-19 krise. Andre brancher har modsat haft fremgang – og her kan nævnes teknologi og brancher med online salg.
  • Væksten i Eurozonen er i markant tilbagegang med et fald på 12,1% i BNP for det andet kvartal af 2020. Værst ser det ud for flere af de lande der blev hårdt ramt af COVID-19 – væksten i Spanien, Frankrig og Italien faldt 18,5%, 13,8% og 12,4%. I USA var tilbagegangen i væksten mere markant med et fald på 32,9% for andet kvartal og afspejler ”stay-at-home” der ramte mange virksomheder hårdt.
  • Smittetrykket er begyndt at stige i flere lande i takt med at der åbnes op for rejser og det tillades at samles igen med færre restriktioner.
  • Det diplomatiske forhold mellem USA og Kina er er skrøbeligt efter konfrontationer, hvor USA truede med at lukke for det social medie TIKTOK i USA og den amerikanske udenrigsminister opfordrer Apple og Alphabet til at fjerne ”usikre” kinesiske apps og lukke for kinesiske cloud løsninger. USA beordrede Kina til at lukke for deres konsulat i Houston hvilket fik Kina til at beordre det amerikanske konsulat i Chengdu lukket.
  • I USA forhandler demokraterne og republikanerne om en ny stimuli pakke. Demokraterne har foreslået en ny stimuli pakke på 3 trillioner USD og står et stykke fra republikanernes oplæg på 1 trillion USD.
  • Afdelingen har over flere gange i 2020 investeret i selskaber der udvinder guld og har været spredt på flere selskaber i USA, Canada og Sydafrika. Ved udgangen af juli er vi investeret i amerikanske Newmont Corporation og Sydafrikanske Harmony Gold Mining. Sidstnævnte foretog en ”Placing” af nye aktier for få uger siden i forbindelse med erhvervelse af AngloGold Ashantis sydafrikanske minedrift. Investeringerne i Newmont og Harmony gav et månedsafkast på henholdsvis 10% og 22%.
close

tilmeld nyhedsbrev

få vores månedsrapporter i din indbakke